Kirken som i ældre tid kaldtes Torpe kirke, var i katolsk tid viet til Sct.
Nicolaus. I 1694 blev den ved forordning henlagt som anneks til Tirsted-
Skørringe, efter at det flere gange havde været på tale at nedlægge den.
Kirkens ejerforhold i middelalderen ved man intet om, men efter
reformationen tilhørte den kronen, og i 1687 blev den mageskiftet til
Baron Jens Juel til Juellinge (Halsted Kloster), der også ejede
Tostrup(som i 1741 fik navnet Christianssæde). Vejleby kirke overgik til
selveje i 1910.
Kirken ligger på en lille banke, hvor der, i følge gamle sagn, har været et
offersted, og var oprindeligt placeret tæt ved vandet, da en vig af Rødby
Fjord nåede helt op til den. Desuden har kirken været omgivet af en
ganske lille by, Torpe, der bestod af præstegård, degnebolig og fire
bøndergårde.
Gennem de mange år har både kirken og landskabet ændret karakter.
Kirkens røde munkesten forvitrede i det fugtige klima, hvorfor man valgte
at lægge et pudslag på stenene, som derefter blev hvidkalket. Torpe er
forsvundet fuldstændigt, sandsynligvis under Svenskekrigene, og Rødby
Fjord blev udtørret i 1927. Derfor ligger Vejleby kirke i dag forholdsvis
afsides og ensomt i det åbne landskab.
Skib og kor er opført i Valdemarstiden (ca. 1130) i romansk stil af røde
munkesten på kampestenssokkel. Skibet, der er bygget efter korets
opførelse, er senere bygget om. I sydsiden er døren muret til, og et
portalfremspring er hugget bort. Døren mod nord er ombygget og skibets
vestgavl er brudt ned i forbindelse med tårnets opførelse. En spidsbuet
åbning forbinder herefter skib og tårnrum. Gesimser, prydskifter og
kamtakker er ligeledes "nye".
Indvendig bærer korgavlen spor af 2 vinduer, som man dog intet kender
til. Den runde korbue er bevaret, men ellers ses ingen oprindelige detaljer
i det pudsede rum. Våbenhuset og tårnet er bygget samtidig i 1694,
hvilket ses på tårnets vestside, hvor bogstaverne: H. B. J. J. står i én linje,
og D K i en anden, årstallet 1694 i en tredie linje. Bogstaverne belyser, at
tårnet er opført af Hr. Baron Jens Juel og hans tredie kone Dorthea Kragh.
Kirkeklokken
Kirkeklokke
Kirkeklokken bærer følgende indskrift: ANNO 1696 STØBTE V JACOB
JERMISEN PÅ RØC HIA NORY. M. F. YSYIM. EST. PASTORE
LAVRENTIO JOHANNES FIL HOC. AES. SYMPTY. TEMPLI. ET.
PARØC. KIRCHE VERGER SØREN PEDERSØN HVID.
Dette betyder, at klokken oprindeligt blev støbt til Landet kirke, men
flyttedes i 1815 til Vejleby kirke. Kirken havde to klokker, hvoraf den
største, som vejede fire et halvt skippund (720kg), blev afleveret ved
klokkeskatten i 1815. Den anden er muligvis identisk med en klokke fra
1400-tallets begyndelse, som nu findes i Skørringe kirke, hvortil den må
være overført midt i 1800-tallet, da der endnu i 1833 omtales to klokker i
Vejleby kirke.
Pengeblok
Pengeblokken, som findes i våbenhuset, er af egetræ med jernbeslag og er
fra 1600-tallet.
Døbefond
Døbefonten har en ottekantet søjleform og er tilvirket af egetræ, som
sandsynligvis har været anvendt i anden sammenhæng. Kirkens
oprindelige dåbsfad og indsamlingsbøsser blev stjålet i 2015. Det
nuværende dåbsfad og indsamlingsbøssen er udført i børstet messing af
kunstneren Erik Warming.
Gravstenen, der er indmuret i korets sydmur, lå oprindeligt foran koret.
Indskriften er over Rasmus Rasmussen Schøring død 16.., (sognepræst
ved Vejleby kirke) og hans hustru Karen Kristendatter død 16.., samt
deres søn. Forklaringen på de manglende dødsår er således: Sønnen døde
først, hvorefter faderen indskrev sit og moderens navn ved samme
lejlighed. 1645 døde R.R. Schøring, men hans hustru "glemte" at
indskrive hans dødsår. Hun giftede sig igen og er sandsynligvis begravet
et helt andet sted.
Stenmosaik med kors
På skibets sydvæg ses en stor stenmosaik med et kors i børstet messing
udført i 2006 som et resultat af et samarbejde mellem den lokale kunstner
Ingemann Andersen og billedhuggeren Erik Warming på baggrund af en
privat donation og tilskud fra diverse fonde.
Prædikestol
Prædikestolen er i højrenæssance-stil med billedskærerarbejde der er
inddelt i fire felter, som hver indeholder en groft udskåret figur.
Tilsammen skal de symbolisere de fire evangelister. Desuden har der
været malet årstal og forskellige skriftsteder, der senere er overmalet.
Prædikestolen er beslægtet med andre billedskærerarbejder i Gurreby,
Tirsted, Fejø og Kettinge kirker, hvor snedkersignaturen er: C. L.
Oprindeligt har stolen sandsynligvis været anbragt i korbuen som
lektoriestol.
Altertavle
Altertavlen er nævnt i 1732 med skriftsted: Luk. 11,28 på latin. Et
oliemaleri forestillende Kristus i Getsemene er indsat i en portalramme
fra 1800. Maleriet er muligvis udført af en Rembrandt-elev. Oprindeligt
har der været sidealtre, som allerede i 1564 var brudt ned og billederne
fjernet.
Alterbordet
Alterbord
Alterbordet er middelalderligt fra 1570 og muret af munkesten, der er
dækket af et panel i ungrenæssance-stil med otte felter i forskellige
størrelser, smykket med udskårne planteornamenter og menneskefigurer.
Til højre ses et mandshoved med antik hjelm, til venstre et kvindehoved
med akantusløv i stedet for hår. I nederste række ses en kvindeskikkelse
iført tidens modedragt. Reliefferne er indfattet i et yngre rammeværk med
moderne stafferinger. Udsmykninger er sandsynligvis foretaget af en
unavngivet nordtysk billedskærer, bosat på Lolland-Falster. Samme
mester menes at have udført billedskærerarbejder i Landet og Fuglse
kirker.
Alterstagerne er af sengotisk type, men den klokkeformede fod på tre små
ben peger hen mod renæssancetiden.
Kaj Munk
Kaj Munk
Den landskendte præst og dramatiker Kaj Munk var stærkt knyttet til
Vejleby kirke. Skønt hørende til nabosognet Landet kom han i kirke her
sammen med plejeforældrene Marie og Peter Munk. Der var to personer
der trak familien Munk mod Vejleby kirke: den indremissionske præst
Julius Bachevold og kordegnen Martinus Wested, Kaj Munks lærer i
Vejleby skole.
Den 2. maj 1943 er Kaj Munk med sin familie på besøg i Vejleby og
forretter gudstjenesten i Vejleby kirke. Efter sin prædiken fortæller Kaj
Munk følgende historie:
"Jeg kan ikke stå her på Vejleby kirkes prædikestol i dag uden at jeg vil
bringe en tak til dette sogn. På denne dag mindes jeg en lille scene... jeg
var som dreng kommet med mor herop for at se til bedstemors gravsted.
Det var en dag hvor kirken var åben, og så gik vi derind. Jeg var en stor
dreng, men så gjorde jeg noget meget uartigt. Mor sad dernede i kirken,
og jeg gik op her på prædikestolen og slog ud med hænderne, som sig hør
og bør en taler. Mor var vist forarget, men hun kunne dog ikke skjule et
lille tilfredshedens smil over drengen heroppe. Det var den barnestreg. I
dag står jeg her for alvor."
Og alvor blev det for Kaj Munk. Drengestregen i Vejleby kirke i tiden før
første verdenskrig og hans prædiken en forårsdag under anden
verdenskrig i 1943 er to yderpunkter i hans liv. Det nævnte besøg var Kaj
Munks sidste på hans fødeø Lolland. Otte måneder senere finder man
ham dræbt ved Hørbylunde.
